Škoda Randers

Škoda præsenterer designskitser af sin helt nye elektriske syvpersoners Peaq

  • De første designskitser af den store elektriske SUV giver et første indblik i dens rene linjer og karakterfulde design, baseret på Modern Solid-principper
  • Verdenspremieren på den nye Škoda-topmodel finder sted i Monnetier-Mornex, Frankrig, kl. 18.25 den 23. juni

Škoda Auto har offentliggjort eksteriørskitser af sin helt nye elektriske syvpersoners SUV, Peaq. Den nye SUV’s visuelle fremtoning er kendetegnet ved klart definerede flader, præcise linjer og markante lyselementer. Verdenspremieren finder sted i Monnetier-Mornex, Frankrig, kl. 18.25 den 23. juni 2026.

Karl Neuhold, chef for eksteriørdesign hos Škoda Auto, forklarer:
“I designet af eksteriøret til Škoda Peaq har vi konsekvent anvendt designlinjen Modern Solid, som kombinerer rene linjer, afbalancerede proportioner og markante elementer. Præcist formgivne flader og tydeligt strukturerede detaljer skaber et selvsikkert og tidløst udtryk, mens signaturfeatures som T-formede forlygter og Tech-Deck Face udtrykker Škodas identitet i en ny elektrisk æra.”

Forenden er præget af slanke, T-formede forlygter, den højglans sorte Tech-Deck Face samt et forbindelseselement mellem dem, der tilsammen danner et karakteristisk, rammelignende loopmotiv. Dette står i kontrast til den vulkansk inspirerede kofanger med sin markante nederste kontur og tydelige horisontale linje.

Set fra siden domineres designet af en høj skulderlinje og brede D-stolper, som fremhæver bilens kraftfulde fremtoning. De strukturerede flader understreger yderligere dens markante proportioner. Skitserne fremhæver også planforsænkede dørhåndtag, der er diskret integreret i karrosseriet.

Bagenden spejler frontdesignet med T-formede baglygter og et forbindelseselement, der danner det karakteristiske loopmotiv. Dette adskiller visuelt Peaq fra andre modeller og sikrer samtidig, at den er genkendelig ved første øjekast.

Verdenspremieren på den helt nye Škoda Peaq finder sted i Monnetier-Mornex, Frankrig, kl. 18.25 den 23. juni.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk